Om BMW-classic

BMW-classic blev startet i 2003 af Peter Møller og Kim Borreby med det formål at skabe et samlingssted for folk med interesse for klassiske BMW motorcykler. BMW-classic skulle gerne med tiden udvikle sig til en nyttig ressource, hvor alle kan bidrage med information og erfaringer, hvor man kan hjælpe hinanden med renoveringsprojekter, med at skaffe reservedele, eller hvor man f.ex. kan aftale værkstedsmøder eller køreture.